
Gainward Bliss GeForce 8800 GT GS 1024MB
HARDiNFO redaktion har allerede kigget på 2 stk. GeForce 8800 GT kort fra hhv. XFX og Gainward - hvor vi tildels også har efterset den nyere GeForce 8800GTS opdatering, som fornyeligt fik sin introduktion.
Gainward har dog taget alle de andre producenter med bukserne nede denne gang og lanceret et GeForce 8800 GT kort med hele 1024MB. Oprindeligt foreskrev NVIDIA under lancering af GeForce 8800 GT at der vil forekomme udgaver med hhv. 256MB og 512MB RAM - men der var intet nyt om evt. specielle versioner med 1024MB/1GB RAM.
Vi har før kigget på tilsvarende grafikkort med 1024MB, hvor den ekstra rammængde ikke har gjort syndeligt meget for ekstra ydelse i nutidens spil hhv. Crysis, QuakeWars: Enemy Territory, Bioshock mfl. og syntetisk test programmer.
Senest vi stiftede bekendtskab med dette var i vores midrange roundup, som forefindes her: http://www.hardinfo.dk/show.asp?desc=5584
Der var det tilsvarende et GeForce 8600 GT grafikkort fra Gainward, hvor man havde pumpet kortet med hele 1024MB - men vores test påviste dengang, at den ekstra RAM mængde ikke altid hænger sammen med ekstra ydelse.
Det lader dog til, at Gainward ikke kun har krydret kortet med en ekstra omgang ram, men tilsvarende udskiftet køleren til en DUAL slot køleløsning indholdende 2 heatpipes, hvor netop GeForce 8800 GT er blevet markedsført som et kort i single slot design.
Følg HARDINFO når vi efterser ydelsen på Gainwards nyeste GeForce 8800GT GS med 1024MB og den innovative dual slot køleløsning - mon der gemmer sig et lille ydelses løft og giver den ekstra rammængde det?
| < Forrige |
|---|





